Er du interesseret i...
Tack & Glue Glou Pet en l´Air (kapsel)
Vignoble & Klur er en meget lille familiedreven vingård, som er beliggende i den lille by Katzenthal lige udenfor byen Colmar i nordvestlig retning. Man har dyrket vin i området siden 1700 tallet, så valget faldt meget nemt, da familien Klur forelskede sig i denne lille vingård. Faren ved navn Clément Klur valgte i 1999 at omdanne gården til økologisk og biodynamisk vindyrkning og i 2019 ønskede Elisa, som er datteren i familien, stille og roligt at blive kørt i stilling til overtagelse af gården. Så 2019 er Elisas egen høst og vinfremstilling, hvor hendes præg på vinene kommer til udtryk, – og det gøres flot og elegant! I dag har de 1,5 Ha og fremstiller beskeden 5 slags vine. Mark loddene er delt op i 2 forskellige jordbundstyper: Ler-kalksten og granit, så store forskelle viser sig i vinene alt efter hvor de plukkes på terroiret. Elisa er uddannet guldsmed og via hendes smukke naturlige smykkeserie ”Tack & Glue”, formidler hun vinens historie der også inkluderer stykker af vinstokke fra deres egne marker. (Navnet Tack & Glue er et samspil af lyden fra guldsmedens hammer: ”TACK” og lyden fra vineriet når flaskerne bliver påfyldt vinen: ”GLOU”.)
Pet en L´Air er en mousserende vin på 3 forskellige druesorter, – alle vinstokke er min. 45 år gamle. Jordbunden er klassisk granit og let sandjord og lader vinstokkene lov til at kæmpe lidt ekstra. Man håndhøster druerne på forskellige datoer pga. modningstidspunktet er forskellige for hver druesort. Herefter presses druerne forsigtigt i 4 timer, blot for at få så lidt tanniner med i mosten. Man flasker vinen 3 uger efter høsten, kommer kapsel på og tilsætter ikke ekstra sukker til vinen, så det resterende sukker i mosten er ene og alene grunden til de hele 13% alkohol! Flot håndværk!
Så bliv erhvervskunde hos WineService?
Ønsker du at handle på WineService, så send en ansøgning med firmaoplysninger som beskrevet herunder, og vi vender retur til dig.