Vinguide

Her har vi samlet et godt overblik over de forskellige typer vin.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.

Bæredygtig vin

Bæredygtighedscertificerede vine bliver også kaldt HVE-certificerede vine. HVE står for ”Haute Valeur Environmentale” (høj miljømæssig værdi).

Når vi taler om franske vinproducenter med denne certificering, så driver de deres forretning med stor opmærksomhed på bæredygtighed, ud fra en holistisk synsvinkel, uden at de er økologisk eller biodynamisk certificerede. Økologisk og biodynamisk certificering er tungt både mht. omkostninger og administrativt arbejde og derfor tit noget de små vinbønder simpelthen ikke har økonomi til.

Der er 4 strategier, der er gældende for HVE-certificerede vine:

1. Man skal have en strategi for biodiversitet i vinmarken (man planter forskellige blomster, urter osv. mellem vinstokkene, som kan afværge skadedyr og som kan gavne jorden).

2. Man skal have en strategi for bekæmpelse af skadedyr, der er så skånsom for miljøet som muligt (man kan sprøjte med visse midler i meget begrænset og kontrolleret omfang).

3. Man skal have en strategi for gødning, der er så skånsom for miljøet som muligt.

4. Man skal have en strategi for vanding, der er så skånsom for miljøet som muligt.

Derudover ser en bæredygtighedscertificering også på det generelle ressourceforbrug på vingården herunder fx EL, solceller, genbrug af vand og man ser også på hvordan personaleforholdene er rent miljømæssigt.

Vinene er produceret med største opmærksomhed på bæredygtighed – uden at de er økologisk eller biodynamisk certificerede.

Tit ser man, at vinmarken er økologisk certificeret, men ikke produktionsdelen, hvilket i så fald vil resultere i, at selve den færdige vin ikke kan bære det økologiske certificeret grønne blad. Men ”blot” er bæredygtigt vin.

Økologisk certificering

Økologisk vin er en mere miljøvenlig dyrkningsform og bliver lavet på økologisk dyrkede vindruer, som skal efterleve en lang række af strengere krav end ved konventionelt vinbrug. Ved vinificeringen skal vinbonden følge klart definerede retningslinjer blandt andet mht. tilladt tilsætning af svovl, hvor mængder ligger minimum 25%-33% lavere end i konventionel rød- og hvidvin.

Der er klare regler for, hvad der må tilsættes eller tages ud af vinen, og listen er markant kortere end for konventionel vin.

Den såkaldte bordeauxvæske,  som er et plantebeskyttelsesmiddel fremstillet af en blanding af kobber, kalk og vand, – er dog stadig tilladt ved økologisk dyrkning. Når det kommer til produktionen, må der anvendes 30 ud af de 55 godkendte tilsætningsstoffer fra den konventionelle vindyrkning i den vin der sælges som økologisk. Oftest er der dog langt færre tilsætningsstoffer i, da de fleste vinhuse har fundet på forskellige måder, som ikke omfatter brugen af kemi, til fx at stabilisere vinens syreindhold, korrigere alkoholindholdet og filtrere og klare vinen på.

Så helt fri for tilsætningsstoffer bliver du altså ikke , selv om vinen bærer det grønne økologiske certificeringsblad-mærke, der er den officielle EU-certificering for økologi. I dag består ca. 6,2% af det samlede vindyrkningsområde på verdensplan – af økologiske certificeret vinmarker.

Hvis ordet ”økologisk” bruges i markedsføringen, skal vinproducenten være certificeret.

Økologisk vinbrug er ligesom økologiske landbrug, hvor alle former for pesticider, fungicider og kunstgødning ikke er tilladte. Fokus er på marken, jorden, planterne og i det hele taget miljøet. Man har langt mere fokus på biodiversiteten i vinmarken.

Som en vinbonde sagde til mig: ”Du giver jo heller ikke dine drenge en hovedpine-pille hver morgen, blot for at sikre dig, at han ikke får hovedpine i løbet af dagen? Den giver du ham jo først, når han HAR ondt i hovedet!”

De seneste 10-15 år er økologiske vines markedsandel steget løbende, og med en konstant stigende efterspørgsel vil flere og flere vinproducenter konvertere til økologi. Det tager typisk 3-4 år at omlægge til certificeret økologisk vinbrug, og det er forbundet med en række omkostninger, hvorfor økologisk vin er relativt dyrere end konventionel vin. Ligesom vi fx kender det fra frugt og grønt.

Er økologisk vin bedre end konventionel vin? Det er et meget individuelt spørgsmål, som skaber stor debat… Hvad betyder ”bedre”? Er det mht. smag eller er det mht. vinens helhedsprofil eller vores grundvand og miljø?

Beslutningen er naturligvis op til den enkelte i forhold til præferencer og prioritering. Man kan sige det er DIT ”Miljøbevidste valg” når du vælger en økologisk vin på hylden.

Biodynamisk vin

”Bio Dynamis” kommer fra oldgræsk og betyder livskraft.

Biodynamisk vin er økologisk tilført en ekstra åndsvidenskabelig (antroposofisk) dimension – Det kosmiske valg!

Hvor økologisk vindyrkning handler om hvad man IKKE må gøre i vinmarken, – fx bruge kunstgødning og kemiske sprøjtegifte, så handler biodynamisk vindyrkning i højere grad om hvad man GØR.

Grundprincipperne for biodynamisk landbrug og vinbrug blev introduceret af filosof Rudolph Steiner i 1924. Den antroposofiske filosofi tager udgangspunkt i, at Universet styrer cyklusser på jorden, der påvirker livgivende processer i planter, mennesker og dyr.

Arbejdet i vinmarken tilrettelægges efter månekalenderen – den astronomiske kalender, der angiver hvornår beskæring, gødning, høst etc. bør finde sted i forhold til månens, solens, stjernernes og andre planeters position og rytmer. Der arbejdes med naturens kredsløb, rytmer og energier for at optimere livskraft og frugtbarhed.

Man arbejder med ni biodynamiske præparater, som er naturens egne råstoffer i små doser.

De to vigtigste biodynamiske sprøjtemidler er horngødning – også kaldet produkt ”500”, og kisel-gødning – også kaldet produkt ”501” (og det er ikke en model af Levis´ cowboybukser).

Produkt ”500” er kogødning, der fyldes i kohorn som beholdere, der graves ned i vinmarken inden vinteren og tages op til forår for at blive blandet med vand, inden det sprøjtes på vinmarkens jord for at fremme dybere rødder, bevare jordbundsstrukturen og stimulere det mikrobielle liv.

Produkt ”501”, kiselblanding (knust kvarts) ligeledes med kohorn som beholdere under nedgravning, blandes med vand og sprøjtes på vinplanten for at solens stråler og energi modtages optimalt. Det er den knuste kvarts, der reflekterer solens stråler effektivt.

Andre af de ni præparater, der tilføres jorden som en del af kompostgødning er fx kamille, egebark og mælkebøtter. Der er tale om homøopatiske produkter – naturens egne råstoffer.

Der arbejdes med biodiversitet i vinmarken ved at have nyttedyr gående, som fx får, der spiser ukrudt og ved at have planter, der tiltrækker insekter, som igen spiser andre insekter, der er skadelige for vinplanterne. Tit er der sat bistader op i markerne for at fremme biodiversiteten og bestøvningen.

Biodynamisk vinbrug er krævende og arbejdsintenst, og biodynamisk vin har derfor et relativt højt omkostningsniveau.

Interessen for biodynamik er stigende og de store Bordeaux slotte og de største Bourgogne huse benytter sig i stigende grad af de biodynamiske principper uden nødvendigvis at være certificerede.

Selv om det kan lyde halv-religiøst, så har de vinbønder som er gået over til biodynamisk vindyrkning oplevet stor fremgang i både høst udbytte og kvaliteten af deres druer. Et tydeligt tegn er gerne, at vinstokkene bliver mere modstandsdygtige overfor sygdomme end før, hvor der dyrkes efter almindelige konventionelle dyrknings forhold.

De 3 vigtigste certificeringsorganisationer er ”Démeter”, Respect og ”Biodyvin”.

Orange vin

Er orangevin det nye sort? Det ved vi ikke, men vi ved, at interessen er steget markant gennem de seneste par år, og at flere vinproducenter nu begynder at eksperimentere med at producere orangevin.

Orangevin bliver lavet på grønne druer og er hvidvin fremstillet ligesom rødvin.

Man kalder også Orangevin for skalgæret vin eller skindfermenterer hvidvin.

Orangevin laves ved at gære saften af grønne druer på skallerne og kernerne – og nogle gange også̊ inklusiv stilk, hvorved farvestof, tanniner og smagsstoffer udtrækkes.

Oftest i et par uger og i ekstremerne op til et helt år!

Husk: At ”normal hvidvin” har ingen kontakt med skaller, kerner og stilk.

Orangevin er altså en ”hvidvin” med tanniner, markante smagsnuancer og findes i farveskalaen orange/ravgul/gul/gylden/pink alt afhængig af druesort, modenhed og varighed af macérationen (kontakten med skaller mm). 

Mange nævner gerne i flæng Orangevin sammen med Naturvin og Amfora lagring, men der er sådan set ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem de 3 produkter. I praksis er mange Orangevine dog lagret i Amfora krukker, da dette gerne er en proces vinproducenterne synes vinen vinder en vis karakter af.

Det er en vinstil fra oldtiden, som i disse år vinder frem med stor interesse.

Dog er Orangevin generelt relativ dyr og er lidt som ”den nye dreng i klassen” og bestemt ikke et kedeligt bekendtskab!

Naturvin

Der findes ikke en eksakt definition på, hvad naturvin er, og der findes heller ikke en officiel klassifikation for dette.

Man siger gerne, at ”Naturvin er vin hvor der ikke er er tilsat eller fjernet noget.”

Naturvin er først og fremmest et produkt af naturen! Ingen brug af kunstgødning. herbicider og pesticider. Man dyrker gerne druerne efter økologiske eller biodynamiske forskrifter.

Naturvin er vildgæret druesaft som ikke er manipuleret og hvor man tilstræber sig i kælderen, at blande sig så lidt som det overhovedet er muligt i ”naturens gang”. Så i den forstand er Naturvin den mest ”naturlige” form for vin der findes. Her er ingen tilsætningsstoffer – end ikke kulturgær, syre, sukker, tannin og angående svovl, så tilsættes der enten meget lidt, for at sikre vinen skal kunne klare en transport under svingende temperaturer, men det er yderst sjældent! Så derfor er Naturvin ikke anbefalingsværdigt at gemme, da det naturligvis har en kortere holdbarhed end andre former for vine. Vinmarkerne ligger som regel afsondret og langt fra områder, der har været i kontakt med sprøjtemidler og kunstgødning. 

Naturvin er dygtigt håndværk! Jorden kultiveres med redskaber, der trækkes af heste for ikke at køre jorden hård og fast, og derfor ingen brug af maskiner under produktionen. Druerne håndplukkes og håndsorteres. Vinificeringen foregår meget skånsomt.

Naturvin bliver ikke filtreret. Det kan give lidt bundfald af gærrester, tanniner og farvestof fra skallerne i flasken. Det er helt naturligt. Vinen fejler ikke noget!

Det der kendetegner en god Naturvin er et højt konsistent kvalitetsniveau. Det oplever man kun ved at drikke Naturvin fra producenter, der virkelig ved, hvad de har med at gøre, da Naturvin er et følsomt rent produkt. Man vil opleve, at den samme cuvée Naturvin variere meget i kvalitet og udtryk – år fra år. Det er tilladt at der må tilsættes op til 30 mg/l svovl. Vine uden svovl tilsat må skrive ”vin methode nature sans sulfites ajoutés” på etiketten, mens vine, der er tilsat svovl må skrive ”vin methode nature avec moins de 30 mg/l de sulfites ajoutés”.

Husk på, at Naturvin smager lidt anderledes, end hvad man er vant til, og det derfor anbefales, at man giver plads til en lidt mere rummelighed, når man smager og definerer hvad en ”vellykket vin er”.  Det kan have en nærmest eksperimenterende karakter, men også give dig et nyt syn og smagsoplevelse af vinens forunderlige verden!

Den helt rigtige temperatur

Er det nu så vigtigt med den helt rigtige temperatur?
Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at servere vinen ved den korrekte temperatur, for at få den optimale smags- og duftoplevelse. 

Ved en for høj serveringstemperatur, vil alkoholens duft bliver kraftigere og derved dække over noget af vinens skønne frugtnuancer. Samtidig vil vinen også føles tungere.

  • Lette og unge rødvine: 14-16 grader
  • Lettere kraftige rødvine: 16-17 grader
  • Kraftige og tunge rødvine: 17-18 grader
  • Lette og friske hvidvine: 6-8 grader
  • Lettere kraftige og komplekse hvidvine: 9-12 grader
  • Kraftige og komplekse hvidvine: 12-15 grader

Det siger vores kunder

Skal du med til vores næste vinsmagning?

Hvad er en god vin?

Der er mange meninger om hvad en god vin er. Vi har her samlet et godt overblik.

Franske vine

Opret dig som kunde
og bliv en del af Wine Service

Du får adgang til:
– Engros indkøb med rabat
– Personlig vejledning og høj service
– Voksende online univers med video guides, anbefalinger og meget mere

Efter du har oprettet dig kontakter vi dig for at fuldføre din oprettelse.