Antikorruption

Formålet med denne politik er at give medarbejderne i Wine Service en praktisk anvendelig indføring i Wine Service’s politik om antikorruption.

1. Wine Service antikorruptionspolitik

Wine Service vil ikke acceptere nogen form for handlemåde, som kan betragtes som korruption, bestikkelse eller smørelse. Det betyder, at ledelsen i Wine Service er klar til at forbigå kontrakter, hvis det stilles som betingelse, at der skal ydes bestikkelse for at opnå disse.

Ledelsen i Wine Service betragter det som en alvorlig tjenstlig forseelse, hvis nogen i virksomheden samt i tilknyttede selskaber medvirker til korruption, bestikkelse eller smørelse, hvilket bl.a. kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser.

Politikken om antikorruption udgør en integreret del af medarbejdernes ansættelsesaftale, og omfatter alle medarbejdere samt direktion i Wine Service.

2. Korruption, bestikkelse og smørelse er samfundsskadeligt

Korruption, bestikkelse og smørelse er en væsentlig hindring mod bæredygtig udvikling i samfundet. Korruption er uetisk og med til at undergrave demokratiet og lovgivningen. Det er en alvorlig trussel mod økonomisk vækst og en hindring i udviklingen af frie markeder. Endelig medfører bestikkelse en væsentlig juridisk risiko, ligesom bestikkelse kan have store imagemæssige konsekvenser for virksomhederne.

A. Hvad er korruption?
Definitioner er hentet fra Transparency International Danmark. ”Korruption er misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld”. Dette dækker over en række typer af korruption, såsom bestikkelse, returkommission, bedrageri, afpresning og nepotisme. Ordet ”egen” skal forstås bredt. Det kan omfatte en selv, men også andre nærtstående samt fysiske og juridiske personer fx Wine Service. Tilsvarende skal også ordet ”vinding” forstås som omfattende både penge, gaver, fordele og andre værdier m.v.

B. Hvad er bestikkelse?
“En betaling, der har til formål at få nogen til at gøre noget, der er uærligt, ulovligt eller i strid med vedkommendes pligter med det formål at opnå en uberettiget fordel“. Bestikkelse er således at tilbyde en eller anden form for betaling for at få en anden til at gøre dig en tjeneste, som han eller hun ikke bør. Det er også bestikkelse, når den anden selv opkræver betaling for at gøre tjenesten. Det er uden betydning i hvilken form bestikkelsen ydes. Om bestikkelsen ydes i form af penge, fordele, rejser eller andre goder m.v. spiller ingen rolle. Det er heller ikke af betydning, om bestikkelsen ydes til personen selv, ægtefælle, børn, forældre eller andre nærtstående.

C. Hvad er smørelse?
“At sikre eller fremskynde en handling, som betaleren lovmæssigt eller på anden måde er berettiget til”. Smørelse er en afart af bestikkelse, typisk med et mindre beløb. Formålet med smørelsen er, at få hjulene til at køre lidt hurtigere.

3. Adfærdskodeks

Wine Service adfærdskodeks gælder for alle ansatte. Alle ansatte har ansvar for at kende og arbejde i overensstemmelse med dette Adfærdskodeks. Overtrædelse af Adfærdskodeks kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser. Oplever du overtrædelser, skal du af respekt for vores fælles værdier rapportere dem til ledelsen. Wine Service accepterer ikke nogen form for negative ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejdere, som har rapporteret i god tro om faktiske eller formodede overtrædelser. Hvis du er i tvivl eller ønsker yderligere information, kan du spørge din nærmeste leder.

A. Antikorruption:
Wine Service har nultolerance i forhold til korruption, bestikkelse eller smørelse. Du må derfor ikke tilbyde eller modtage ulovlige eller uretmæssige pengegaver eller andre former for betaling eller goder for at opnå forretningsmæssige eller private fordele for Wine Service, dig selv eller andre. Wine Service anti-korruptionspolitik skal endvidere medvirke til, at leverandører til enhver tid kan have tillid til, at Wine Service behandler alle tilbud seriøst, sagligt og objektivt.

B. Habilitet:
Alle beslutninger i Wine Service træffes på et sagligt forretningsmæssigt grundlag. Du skal derfor være opmærksom på, om du i alle situationer er habil i forhold til Wine Service, kolleger, kunder, leverandører, samarbejdspartnere, konkurrenter og andre, herunder familie eller venner. Opstår der en situation med risiko for inhabilitet, skal du straks give din leder besked.

C. Gaver til offentligt ansatte:
Du skal være særlig opmærksom på din omgang med Wine Service offentlige kunder, da der gælder særlige regler for gaver til offentlige ansatte og politikere. Vær opmærksom på, at såvel offentlige som private virksomheder kan have fastsat egne regler for gaver.

Wine Service anti-korruptionspolitik er tiltrådt Marts 2025.

Din indkøbskurv

Ingen vine i kurven