Don Jacobo er et familieejet vineri der ejes af Bodegas Corral og har en lang historie helt tilbage til 1898 med vindyrkning. Gården er beliggende smukt i naturen i hjertet af Rioja Alta området. I 1974 byggede man en ny vingård som blev placeret langs pilgrimruten i Spanien – Camino de Santiago eller også kendt som ” St. James ruten”. Lokalt bedre kendt som “La Ruta Jacobea”! Man valgte derfor at hylde og navngive gården efter denne meget gamle tradition: Don Jacobo. Hver år passerer over 250.000 pilgrimme deres vingård og stopper op for at få et hvil, et glas vand og muligheden for at smage et glas skønt lokalt Rioja vin på den smukke terrasse. Man valgte at gå den økologiske vindyrkningsvej i 2005 og var endelig i mål i 2020! Alt beskæring, grøn høstning og årets høst foregår ved håndkraft og kontrolleres af WFCP (Wineries For Climate Protection), som er en organisation der vejleder året rundt, de vineriet der ønsker at gøre en forskel for bæredygtigheden og miljøet! Man har en vision om at dyrke ældgamle, sjældne, men lokale sorter der er “gået i glemmebogen” og fremkalde de smagsnoter der i tidernes morgen har været muligt. Alt i alt – flot gammelt håndværk med hjertet for naturen og fremtidens miljø!
Don Jacobo Vendimia Seleccionada er en fyldig rødvin fra Rioja regionen, – nærmere Rioja Alta. Vinmarkerne ligger på bakken Moncalvillo og vinstokkene er mellem 20 og 60 år gamle. Vinstokkene knejser på skråningen helt op til 400 og 600 moh! – Og opnår derved friskhed og flot syre i druerne. Jordbunden er leret og med mange mindre sten der holder jorden varm i de kølige højder. Da druerne dyrkes økologisk er der minimal involvering i druernes vækst og naturen får lov til, at gå sin gang. Teksten på etiketten “Vendimia Seleccionada” betyder at denne vin kun produceres i de år hvor moder natur har givet muligheden hertil. Kvaliteten skal være et højt niveau! Gæringen foregår på ståltanke og kun ved naturgær, minimal filtrering og hvor vinen efterfølgende hviler 6 måneder på flaske inden den er klar til videre salg.